|
|
Julepynt
Den ældste julepynt er de uundværlige lys. I forrige århundrede brugte man tælle-
eller vokslys, som man fæstnede i deres egne dryppeklatter
med en nål stukket gennem grenen. Omkring ca. 1870 begyndte man dog at eksperimentere med lyseholdere i klemmer, vel af tysk fabrikat
udstyrede med små relieffer i brogede farver, der forestillede kogler, fugle, eller måske med et stort blikbillede af en svævende juleengel
over en nedhængende guldkugle. Ældre former havde omviklingsbånd af blik og drejelige kuglelejer. Lidt senere kom en balancestang med kugle.
Til den ældste julepynt hører også kagemænd, kringle, sukker- og chokoladefigurer samt senere: figurer af marcipan. Alt sammen noget
der kunne spises, når man havde danset om juletræet.
Siden midten af forrige århundrede kom papirstadsen ind i billedet. Man klippede og klistrede efter evne
i glanspapir og silkepapir. Almindeligt var det at lave kræmmerhuse, som man kendte fra købmanden, og kurve som efterlignede dagligdagens
indkøbskurve, dog i festlige farver og med dekorative mønstre. Begge dele velformede til at putte godter i.
Og man flettede julehjerter,
lavede musetrapper, ringguirlander og flagguirlander.
I sidste halvdel af forrige århundrede kom "Originale Juletræs-Prydelse".
Det var glasfigurer og kunstfærdigt formede kugler, der var importeret fra Tyskland.
I toppen af juletræet sættes gerne herhjemme en stjerne,
og det er naturligvis Bethlehemsstjernen. Tidligere har man imidlertid haft en række andre topfigurer, som engle og storke, der alle understreger,
at juletræet er og bliver et gavetræ.
Senere i 1800-tallet blev den hjemlige julenisse imidlertid gavetræets super-star, nemlig da han var blevet
almindeligt acceptere som gavebringer.
|
|
|
|
