Lys

Årets mørkeste tid er den naturlige tid for en fest med mange lys. Siden kristendommens indførelse i Norden har lys i form af vokslys fulgt julen. Alle skulle have mindst et lys i julen. Hvor man slagtede, fik man tælle som man støbte lys af.



Julelys kaldte man de to større lys, som skulle stå tændte på julebordet, mens man spiste og resten af aftenen og julenat med. De måtte under ingen omstændigheder slukkes. Det var lys der brændte i hjemmet som en hyldest til Jesus. Ofte havde man et tredje, stort lys stående i vinduet, således at en mulig ukendt gæst kunne finde vej ind til gården julehelg.
Til helligtrekongersaften havde man altid 3 store lys - et for hver af kongerne. Undertiden støbte man et specielt helligtrekongerslys: det var et lys der brændte med tre flammer.



Rundt om i mange hjem har man længe haft sine egne lystradiationer i det meste af adventstiden. Ikke sådan at det var adventslys man tændte. Man følte og følger sig stadig bundet af den kirkelige advent. Nogen tænder således lysene i deres dekorationer den 1/12 andre den første søndag i december - og atter andre gør det 1 eller 2 søndage før jul.
Kalenderlys: I 1930'erne var der mange der købte et stort lys, som de så selv indrettede som kalenderlys
I 1942 begyndte Asp & Holmblad at lave kalenderlys eller datolys, som de også kaldes.