
Luciadag
Lucia var en helgeninde, (ca. 283-304) der skal have lidt martyrdøden i Syrakus under Diocletians forfølgelse. Helgendag 13. december.
Lucia er i ældgammel svensk folketradition blevet fejret bl.a. med gilder Lucia-nat som indledning til julen; nu mest med Lucia-optog,
hvor en såkaldt Lucia-brud, hvidklædt og med krans af levende lys om håret, fulgt af sine terner med lys i hånden, besøger hospitaler
o. lign.
Skikken har siden 1950 bredt sig til det øvrige Norden. Vi har fået en tradition, som virkelig vækker glæde og begejstring der, hvor den overhovedet praktiseres, og det vil sige
på skoler, på alderdomshjem og på hospitaler. Ind i danske hjem er Lucia aldrig kommet.