Jesu fødselsdag
Første gang Jesu fødsel med sikkerhed vides at være blevet fejret den 25. december var i året 336 i Rom.
Evangelisterne fortæller intet om,
hvilken dato, hvilken måned eller hvilken år Jesus blev født. Allerede i 200-tallet var de jødiske skriftkloge imidlertid kommet til det resultat, at Jesus
var født 9 måneder efter den 25. marts, Marie Bebudelsesdag, hvor Marie blev gravid. De ræsonnerede nemlig som så: Gud skabte
verden ved forårsjævndøgn, når dag og nat er lige lange.
Valget den 25. december er således resultatet af en række teologiske spekulationer.
De tog i øvrigt ikke hensyn til den kendsgerning, at december i Judæa var for kold til at hyrderne kunne ligge ude på marken og holde nattevagt,
således som evangelisten Lukas fortalte at de gjorde, da Marie fødte Jesus i en stald i Bethlehem.
Datoen blev ikke offentliggjort lige med det samme,
for trods alt er det jo påsken - festen for opstandelsen - der er den store og den største kristne højtid.
I 300-tallet blev det imidlertid
af taktiske grunde nødvendigt at kundgøre, at Jesus var født den 25. december, en dato som nemlig meget passende faldt sammen med romernes største fest.
Den fest, de kristne skulle udkonkurrere, var romernes og romerrigets fest for de skiftende solguder, som man fejrede ved vintersolhvervet, og det havde
Julius Cæsar år 45 før vor tidsregning i sin julianske kalender fikseret til 25/12.
Festen for Jesu fødsel ved vintersolhverv den 25/12 bredte sig hurtigt inden
for den vestlige del af det romerske imperium, men kun langsomt inden for den østlige.
