Skæretrøffel
Ingredienser til Skæretrøffel
550 g mørk chokolade, 70% kakao
5 dl fløde
135 g smør, blødgjort i tern
50 g honning
3-4 hele kanelstænger
reven appelsin skal af 1/2 appelsin
12 hele nelliker
Fremgangsmåde
Hak chokoladen fint. Kog fløden op med kanel, nelliker og appelsinskal. Lad blandingen trække køligt natten over. Kog op
igen med honning og sigt så fløden. Lad fløden køle lidt af, kom chokoladen i. Rør (ikke pisk) til chokoladen er smeltet
og massen er homogen. Når blandingen er knap 40 grader varm, røres smørret i. Hæld massen i en firkantet form beklædt med
bagepapir. Lad den køle af og sætte sig 24 timer ved stuetemperatur. Skær den i firkanter og overtræk med tempereret
chokolade, eller rul mellem håndfladerne (husk gummihandsker) og tril så i kakao.