Blodpølse
Ingredienser
900 g blod
300 g fine byggryn
500 g rugmel
250 g rosiner
300 g æbler, skåret i meget små tern
4 tsk salt
4 tsk stødt nellike
1 liter sødmælk
Fremgangsmåde
Alle ingredienserne røres godt sammen i en skål og hældes i velsmurte franskbrødsforme. "Sliplet"-forme er bedst egnede.
Bages i vandbad i 1 1/2 time. De første 20 minutter - eller til vandbadet koger - ved 200 grader, hvorefter der skrues ned til 150 grader.
Kan spises akkurat som almindeligt købt blodpølse- dvs. lunet på panden i skiver og serveret med æblemos, med sirup eller drysset med sukker og kanel.