Udbredt julepynt
I dag kendes mange forskellige typer af julepynt. Her nævner
vi nogle:
Julelys: At pynte juletræet med julelys
kendes allerede fra den første tid, hvor juletræet
fik plads i stuen. Det kan spores tilbage til 1600-talllet. Lyset
symboliserer liv og glæde i en mørk tid og er perfekt
til julepynt – så længe, man tænger på
brandfaren!
Engle: Allerede i midten af 1880’erne blev
engle udbredt som juledekorationer i Danmark. Engle forbindes med
den kristne kultur, men kendes også fra buddhismen, islam,
hinduismen og jødedommen, hvor englelignende væsner
bruges som sendebude.
De flettede hjerter: Hjerter som julepynt optrådte
først gang omkring 1914. Hjertet i sammenhæng med julen
er faktisk en dansk tradition. H. C. Andersen sad allerede i 1800-tallet
og klippede de første julehjerter, men da var det ikke en
egentlig tradition.
Lametta: Lametta er navnet på de helt tynde
kobberlignende tråde, der i dag mest laves af papir med sølvfarver,
men i gamle dage faktisk var lavet af kobber. De lægges på
træet som juledekorationer og skaber reflekser i grenene.
|