|
Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at man får
købt en juleand, som er af godt kvalitet. Det er det første
skridt i retning af at lave en god middag, som vil glæde hele
familien. Her en god og velafprøvet opskrift på juleand:
Juleand
Anden skal være buttet og må ikke have fladt bryst.
Til 4 personer:
1 juleand på mellem 3 og 3,5 kg
3 madæbler
12 bløde svesker (med eller uden sten)
Salt og peber
Anden gnides ind- og udvendig med salt og peber, fyldes med svesker
og æbler, som er befriet for kernehuset. Luk anden med et
par kødnåle.
Læg anden på risten over bradepanden med brystet nedad,
og sæt den i en 225 grader varm ovn i 25 minutter. Vend anden
med brystet opad, og brun i endnu 10 minutter ved høj temperatur.
Herefter skrues ned til 175 grader. Hæld ½ liter kogende
vand ved, når temperaturen er faldet. Steg anden færdig
i 1½ time på næstnederste rille.
|