Juletræesjul
I løbet af 1800-tallets første halvdel blev en række nye og udenlandske traditioner importeret i julen med
rivende hast. Det skete især hos borgerskabet i byerne - naturligvis ikke mindst i København. I kølvandet på
krigene i hhv. 1848-50 og i 1864 blev julen også meget "dansk" - hvilket faktisk også var nyt, men
hang godt sammen med tidens nationale og romantiske stemninger.
Juletræet er oprindelig en tysk skik, og det første danske træ tændtes, så vidt vides, på godset
Holsteinborg i nærheden af Skelskør i 1808. I 1811 kom København med, da et træ tændtes i politikeren Orla
Lehmanns barndomshjem i Ny Kongensgade. I de følgende år tyder bl.a. avisartikler på, at også andre familier med
tysk tilknytning gjorde deres for at indføre træet.
De første kendte "julenisser" var en slags dekorationsnisser i papir, som kunstneren Constantin
Hansen klippede til danske kunstneres julefest i Rom i 1836. Efter referater at dømme, opførte disse klippede
nisser sig meget "julenisseagtigt", dansede om grøden, drog af sted med julegaver etc. Borgerskabet og de
kunstneriske kredse tog hurtigt denne - mere uskyldige - nisse til sig. Med sin traditionelle tilknytning til
hjemmet var nissen et godt "symbol" på den nye familie-og-juletræsjul.
Den første "julemand" der optræder i Danmark er den "Gamle Jul" der findes i "Peters
Jul" fra 1866. Han minder dog mere om den tysk "Vintermand", da han faktisk ikke kommer med
gaver. En "rigtig" julemand møder vi først i Louis Moes "Julemandens bog" der udkom på
grænsen til 1900-tallet. Her fortælles for første gang om Julemanden, der bor i det høje Nord og bringer gaver
ud. Den julemand vi kender i dag, er blevet en "Santa Claus"-julemand efter amerikansk forbillede, således
som han kendes fra fx Disney-filmen "Santa´s Workshop" fra 1932.
I beskrivelsen af et af de første danske juletræer nævnes det, at træet er smykket med pynt og bijouteri,
der blev uddelt blandt selskabets damer efter et særligt system.
Kilde: Historiemagasinet SIDEN SAXO.
Forfatter: Charlotte S. H. Jensen, folkemindeforsker.
Arkivets Julesider
|